Please click here to leave an anniversary message (in any language you choose). You do not need to be a member of Lowlands-L to do so. In fact, we would be more than thrilled to receive messages from anyone. Click here to read what others have written so far.
What’s with this “Wren” thing?
The oldest extant version of the fable
we
are presenting here appeared in 1913 in the first volume of a two-volume anthology
of Low
Saxon folktales (Plattdeutsche
Volksmärchen “Low German Folktales”)
collected by Wilhelm Wisser (1843–1935). Read
more ...
Jutish, Western Variety
Listen to
this version narrated with native pronunciation:
Æ
gærdesmutte háde hájn si rede i æ vógnskur. Å én tidspunkt vár begge æ forælder
fløun væk. De háde ville finde føde te æ unger og háde æ børn være énne hjemme
hél for dem sjælv.
Lidt etter kom æ fær hjem igjen.
”Hvá er det som er skén her?”, sáe han. ”Hvem hár gjorn jer ondt? I er
jo hél kridhvide i æ houe!”.
”Åh, fær”, sáe di. ”Der kom én stór bøhmand forbi. Han så så grim og frygtle
uð! Han gloede direkt ind i vor rede með hans stóre ywn. Det gjore vos så bange!”.
”Hvá seier I”, sáe æ fær, ”hvár ’e han løwn henav?”.
”Tja”, sáe di, ”han løw den vei”.
”Hár man no sén det”, sáe æ fær. ”A ska nok komme etter ham. Báre tá’n
með ró, han ska nok få með mæ å bestille”. Og så fløu han avsted.
Da han kom om æ hjørn gek det op for ham at det vár én løve som gek der.
Men æ gærdesmutte vár da itte bange av sæ. Han satte sæ å æ løve si ryg
og gjav den én kjæmpe mogfald. ”Hvem trór do énletaun do er – só’n å komme
te mi hus og gjøre mi børn bange!?”.
Men å løve vár da ligeglad og fortsatte si vandring.
Det
gjorde den bitte skrigehals endno mer rasen. ”Do hár it’ nøje å bestille der,
ska a seie dæ! og hvis do báre som tenter å å komme tilbaue –
ja, så ska do få det å føle! A gjør ’t it’ fordi a ká li’ ’t”, sáe han mens
han løwtet den
énne bén, ”men a lover dæ at a brækker di ryg!”.
Og så fløu han tilbaus te æ rede.
”Sódanne, børn”, sáe han, ”no veð han hvorn man opføre sæ. Ham ser I itte
mer te.”