Please click here to leave an anniversary message (in any language you choose). You do not need to be a member of Lowlands-L to do so. In fact, we would be more than thrilled to receive messages from anyone. Click here to read what others have written so far.
What’s with this “Wren” thing?
The oldest extant version of the fable
we
are presenting here appeared in 1913 in the first volume of a two-volume anthology
of Low
Saxon folktales (Plattdeutsche
Volksmärchen “Low German Folktales”)
collected by Wilhelm Wisser (1843–1935). Read
more ...
Jutish, Southern Variety
Listen to this
translation narrated with native pronunciation:
Æ gæresmut’ hade sin rede i æ vaunskue. Å et tidspunkt var begge æ forælle fløjen væk. De hade ville finde føde te ders unge, og hade ladt æ bøen væe selv hjemme.
Lidt ette kom æ far hjem.
”Hva æ det dæ æ sket hæe?” sode han. ”Hvem hæ gøje jer ondt? I æ jo helt kridhvide
i æ hode.”
”Åh, far,” sode de. ”Der kom ’n stoe bøhmand forbi. Han så så grim å frychtle
ue! Han stirret direkt’ ind i vos rede med’ sine stoe øjn. Det fik vos te å ryst’
a’ skræk!”
”Seje man det,” sode æ far. ”Hvor løf han hena’?”
”Tja,” sode de – ”han løf den vej.”
”Seje man det,” sode æ far. ”A ska nok kom ette ham. Bare taj ’en med’ ro, han
ska nok få med’ mæ å bestille.”
Da han kom om æ hjørn så han at det va en løve der gik dæ. Men æ gæresmut’ var
it’ bange a sæ. Han sat’ sæ å æ ryg a æ løve, og ga den et ornle møgfald. ”Hvem
troe do egentle do æ – sårn å komme te mit hus å gøjje mine bøen bange?”
Men æ løve var licheglad, og fortsat’ sin vandring.
Det
gøjje den lille skrichehals endno meje magge: ”Do hæ it’ naue å bestille dæe
ska æ sade dæ! Og hvis do bare så møj som tænke å å komme tebache –
ja, så ska do få ’et å føle! Æ gø ’et it’ fordi te æ ka li’ ’et,” sode han, mens
han løwtet
det jenne ben, ”men æ lavve dæ at æ brække din ryg.”
O’ så fløj han tebache te æ rede.
”Så, bøen,” sode han, ”no ved han hvodan man opføe sæ. Ham seje I it’ meje te.”
Frontpage
