Genealogisk klassifikation
Indoeuropæisk / germansk / vestgermansk / ingwæonisk (nordsø-germansk)
Område og dialekter
Når folk taler om frisisk, mener de for det meste westerlauwer-frisisk (Westerlauwersk Frysk, frisisk vest for floden Lauwer), som tales i den nederlandske provins Frisland (Friesland/Fryslân) og i den vestligste del af den nærliggende provins Groningen. Udenfor landet går disse dialekter ofte under navnet "vestfrisisk", mens dette navn i Nederlandene henviser til nogle nederlandske dialekter, der er stærkt påvirkede af frisisk.
Saterfrisisk (Seeltersk) tales i Saterland (Seelterlound), som ligger i Kreis Cloppenburg i den tyske delstat Niedersachsen. Denne dialekt er i vid udstrækning forståelig for de nederlandske frisere. De nordfrisiske dialekter tales i Nordfrisland på den tyske delstat Slesvig-Holstens (Schleswig-Holstein) vestkyst. Det er et område som skiftevis har tilhørt Danmark og Tyskland. Der tales også en nordfrisisk dialekt på øen Helgoland. Øen ligger ud for floden Elbens munding og har været under både britisk og tysk styre.
De nordfrisiske dialekter på fastlandet og på øerne er i høj grad indbyrdes uforståelige, ligesom nordfrisisk på den ene side og saterfrisisk og westerlauwer-frisisk på den anden også i høj grad er indbyrdes uforståelige. De nordfrisiske ø-dialekter er heller ikke indbyrdes letforståelige bortset fra dialekterne på øerne Amrum og Föhr, hvor man forstår hinanden uden de store problemer. Frisisk – især westerlauwer-frisisk – tales stadig i nogle emigrantsamfund, hovedsageligt i Nordamerika.
Historie
Friserne mistede deres politiske uafhængighed for mellem seks- og ottehundrede år siden. Mange holder dog stadig fast ved deres frisiske identitet og traditioner. Det gælder også nogle af dem, som ikke længere taler frisisk. Det oprindelige frisiske område menes at have været mellem IJsselmeer (et hav i Nederlandene) og floden Weser i Nordtyskland. Frisisk sprog og kultur bredte sig herfra langs nordsøkysten fra det nuværende nordlige Belgien og helt op til Sønderjylland. Befolkningen i størstedelen af dette område taler ikke længere frisisk, men derimod nederlandsk (hollandsk), zeelandsk, nedersaksisk (nedertysk, plattysk), højtysk, samt sønderjysk og rigsdansk.
For længe siden blev frisisk erstattet af nedersaksisk i områderne Emsland i Ostfriesland / Oostfreesland og i de nordlige dele af Oldenburg (begge i den tyske delstat Niedersachsen), som nu i stor udstrækning er blevet erstattet af højtysk. Overraskende nok overlevede en lille rest af det østfrisiske sprog syd for Ostfriesland, i området Saterland i Kreis Cloppenburg. Denne rest, der nu er kendt som saterfrisisk, kom hertil sammen med de katolikker, som søgte ly for den lutherske reformation, da den fejede gennem Ostfriesland.
Indtil for nylig var denne isolerede gruppe af frisisk-talende ikke klar over at de var af frisisk afstamning og talte en frisisk dialekt. Faktisk blev området anset for at være Europas mindste sprogområde.
Man mener, at frisisk først bredte sig til Slesvig-Holstens vestkyst og øerne ud for omkring år 700 og derefter blandede sig med lokale germanske dialekter, som på dette tidspunkt ikke afveg så meget fra frisisk.
De nordfrisiske dialekter på fastlandet og på vadehavsøerne antages at stamme fra en immigrationsbølge som fulgte to-tre hundrede år senere.
Ligesom deres saterlandske fætre, var friserne på de nordfrisiske øer temmelig isolerede og ikke klar over at de var af frisisk afstamning. Før i tiden anså de fastlandsbefolkningen for at være nordfrisere og identificerede ene og alene sig selv og deres dialekter med de omkringliggende øer.
Indtil omkring år 1500 var frisisk det dominerende sprog i de fleste frisiske områder. Derefter blev frisisk efterhånden erstattet af nedersaksiske og nederlandske dialekter i Nederlandene, og nedersaksisk og senere højtysk i det nuværende Tyskland. Frisisk blev med tiden overskygget og ofte erstattet af de officielle administrations-, undervisnings- og kirkesprog, I lang tid fungerede sproget dog som uofficielt omgangssprog. I de fleste områder, især i byerne, mistede det dog også denne status, da flere og flere ikke-frisere flyttede hertil.
Under indflydelse af Gysbert Japicz og romantikken begyndte man i det 19. århundrede atter at interessere sig for frisisk som tale- og skriftsprog. Aktiviteterne blev samlet i bl.a. "Fryske Beweging" (Den frisiske bevægelse), og førte til betydelig litterær frisisk aktivitet. Det skete hovedsageligt i den nordlige del af Nederlandene, men også i nogle nordfrisiske områder, som endvidere blev inspirerede af lignende nedersaksiske bevægelser.
I år 1879 standardiseredes de westerlauwerske dialekter, hvilket førte til at westerlauwer-frisisk i det 20. århundrede anerkendtes som selvstændigt sprog i Nederlandene. Det skyldtes ikke mindst, at standardiseringen førte til, at der blev udgivet mange frisisksprogede bøger, samt at sproget igen langsomt gjorde et indtog i medierne. Med tiden blev sproget også tilladt i retssalene og i de mindste skoleklasser. Samtidig tabte de frisiske dialekter i Tyskland terræn. De fleste kan i dag opfattes som truede på trods af stigende interesse, status som officielt minoritetssprog og forsigtige uddannelsesaktiviteter. I dag findes der kun én skole i Tyskland, som benytter frisisk – sammen med dansk – som undervisningssprog, og den ligger i Risum.
Antal talende
Den nederlandske provins Frisland har mere end 600.000 indbyggere, hvoraf cirka 450.000 kan tale frisisk. Omkring 350.000 benytter det som modersmål. Det skønnes, at der er omkring 3.000 frisisktalende i provinsen Groningen. En undersøgelse i 1994 viste, at 94 % af Frislands befolkning kan forstå frisisk, 74 % kan tale det, 65 % kan læse det og 17 % kan skrive det. De westerlauwer-frisisktalende er i forholdsvis stort flertal på landet og i mindretal i byerne, på vadehavsøerne og i området Stellingwerven, hvor man oprindelig talte nedersaksisk. En stigende frisisk bevidsthed og officiel status i Saterland har haft stor betydning for saterfrisisk. Antallet af folk, der taler frisisk er lille - ca. 2.000 - men ser ud til stige! Af Nordfrislands ca. 156.000 indbyggere betragter ca. 50.000 sig selv som frisere, og ca. 10.000 er flydende på en af de frisiske dialekter.
Status
Frisland har været en officielt tosproget (frisisk og nederlandsk) provins i nogle årtier nu. I 1996, ratificerede Nederlandene det europæiske charter for regional- og minoritetssprog, hvorved frisisk blev anerkendt ifølge paragraf III (48 muligheder for sprogbeskyttelse). I 2001 blev en pagt angående frisisk sprog og kultur underskrevet mellem de nederlandske myndigheder og provinsen Frisland. Dette dokument udgør implementeringen af ovennævnte charter. I 1995 blev det officielt tilladt at tale frisisk ved byråds og provinsrådsmøder. Siden 1997 har det også været tilladt at benytte frisisk ved domstolen, selvom det længe har været uofficiel praksis. Som et resultat af et antal ændringer i retssystemet i de seneste år, er officielle dokumenter på frisisk normalt altid gældende.
I 1980 blev westerlauwer-frisisk indført som obligatorisk fag i folkeskolen (basisschool) i provinsen Frisland og i 1993 også i de første fem år af gymnasiet (het voorgezet onderwijs). Allerede i 1970'erne kunne man i Frisland vælge frisisk i gymnasiet og på lærerseminariet. Provinsmyndighederne og diverse kommuner er begyndt at sikre lige rettigheder for frisisk og nederlandsk. Inden for de seneste ti år er fire landkommuner begyndt at bruge det officielle frisiske stednavn. Næsten alle kommuner på fastlandet har tosprogede kommuneskilte. "Fryslân" er nu det officielle navn for provinsen i stedet for det nederlandske "Friesland".
Også Tyskland har ratificeret det europæiske charter for regional- og minoritetssprog. Forbundsregeringen, de pågældende delstater og regionale myndigheder er således forpligtede til at beskytte og fremme frisisk. Faktum er dog, at Tysklands små og stærkt afvigende frisiske dialekter samt deres manglende standardisering udgør nogle alvorlige hindringer. For at støtte kommunikationen og sammenhængen mellem de frisiske dialekter i Nordfrisland, forsøger enkelte forfatterkredse at lade fastlandsdialekten i Mooring (Bökingharde) fungere som lingua franca for hele Nordfrisland.
Offentlige myndigheder
Generelt set kan frisisktalende bruge deres eget sprog i kontakt med offentlige myndigheder, da provinserne og delstaterne har gjort dette muligt. Officielle dokumenter bliver dog for det meste kun udfærdiget på henholdsvis nederlandsk og tysk og kun meget sjældent tillige på frisisk. Ved domstolen er det tilladt for alle parter, inkl. forsvarer og vidner, at tale frisisk. Domstolen kan udpege en tolk om nødvendigt. Retten i Frisland accepterer, at civile sager/anklagemål indsendes på frisisk, men det kan give problemer, hvis der appelleres til en højere retsinstans. Dokumenter, som kun er udfærdiget på frisisk, er ind til videre ikke retsgyldige, men forventes at blive det i løbet af 2002. Kommunerne vælger selv, om den offentlige skiltning skal være på frisisk, nederlandsk/tysk eller tosproget.
Uddannelse
I Frisland findes et lille antal frisisksprogede børnehaver. Siden 1980 er der blevet undervist i frisisk i alle provinsens folkeskoler og privatskoler (basisscholen). På ca. 80% af disse skoler undervises der på både frisisk og nederlandsk. Der er ikke nogen skoler, hvor undervisningen udelukkende foregår på frisisk. Dog findes der 7 skoler, som eksperimenterer med tresproget undervisning: frisisk, nederlandsk og engelsk. Det er desuden muligt at bruge frisisk som undervisningssprog i visse fag i gymnasiet (ndl. voortgezet onderwijs); en mulighed, der dog sjældent benyttes. Der er ikke noget gymnasium, hvor undervisningen udelukkende foregår på frisisk. Sproget er kun et af de ca. 6-7 eksamensfag, man kan vælge imellem. Siden 1993 har westerlauwer-frisisk været obligatorisk fag det første år i gymnasiet. Frislands to lærerseminarier skal tilbyde frisisk som undervisningsfag. På den måde bliver de kvalificerede til at undervise i frisisk i folkeskolen. Lærere, som ønsker at undervise i faget i gymnasiet, har selvfølgelig brug for yderligere undervisning, og man kan studere frisisk som deltidsstudium på universitetet i Ljouwert/Leeuwarden og som fuldtidsstudium i et år på universitetet i Groningen, efter at man har studeret sproget som hovedfag på universitetet i Groningen eller et af universiteterne i Amsterdam. I Leiden kan frisisk vælges som tilvalgsfag. Der er desuden et stort udbud af kurser i frisisk inden for voksenundervisningen (svarende til VUC, HF) med mere end tusind elever. Nogle skoler i Tysklands frisiske områder tilbyder undervisning i diverse frisiske dialekter. Frisiske studier i Tyskland udbydes af Nordfriisk Instituut (Nordfrisisk fakultet) i Bräist/Bredstedt (Bredsted) og universiteterne i Kiel og Flensborg.
Medier
Der sendes 37 timers frisisksproget fjernsyn årligt på de nationale kanaler i Nederlandene: hver søndag, en halv time på 'Nederland 1' og tyve minutter hver onsdag som skoleradio og skole-tv. Den regionale radiostation "Omrop Fryslân" sender hver dag en times tv, som genudsendes hele aftenen, og igen den følgende morgen. Omrop Fryslân sender også 80 timers frisisk radio om ugen.
Der findes ingen aviser, der udelukkende skrives på frisisk. Aviser bringer ofte frisisksprogede artikler inden for det kulturelle område, og i nederlandsksprogede artikler er frisisktalende oftest citeret på frisisk. Frisisk har en tradition for kun sparsomt at blive brugt i de tyske medier. Nogle lokale aviser og nyhedsbreve bringer dog frisisksprogede artikler og spalter. Der er en forholdsvis stor litterær produktion på westerlauwer-frisisk, mens den er væsentlig mindre på de andre dialekter.
Der er adskillige frisiske museer, biblioteker, arkiver og kulturcentre i begge lande og en professionel frisisk teatergruppe, som trækker forholdsvis mange tilskuere. De fleste byer og landsbyer i Frisland har amatørteatre, og også i Tyskland er der flere amatørteatre. Der udgives desuden westerlauwer-frisisk musik og på det seneste også film.
Forfatter: Reinhard F. Hahn og Mathieu van Woerkom, 2002
Originalsprog: Engelsk og nederlandsk (oversat ved hjælp af begge originaltekster)
Oversætter: Kenneth R. Christiansen, 2004
Yderligere oplysninger: (Klik på “Resurser", “Links” eller “Offline materiale”).
