Genealogisk klassifikation
Indoeuropæisk / germansk / vestgermansk / nedertysk / nederfrankisk
Historie
Den mest betydende grund til at brabantisk ikke er blevet anerkendt som minoritetssprog er at man i stor udstrækning har ment at brabantisk i betydende grad har bidraget til udviklingen af standard-nederlandsk. I de 14. og 15. århundrede var Bryssel/Bruxelles, Mechelen og Antwerpen, ikke foruden Gent og Brügge de mest indflydelsesrige byer i den nederlandske sprogregion. Da standardsproget i accelererende hastighed tog form i det 16. århundrede rykkede Nederlands magtcenter nordpå. Efter tabet af Antwerpen i 1585 og i 80-års krigen mellem Spanien og Nederlandene flyttede omkring 150,000 indbyggere fra Flandern og Brabant nordpå. Som en konsekvens af dette forblev indflydelsen fra dialekter såsom antwerpsk på standard-nederlandsk stærk selv efter den 15. århundrede. Den amsterdamske indbygger Joost van den Vondel var en efterfølger af flygtninge fra Antwerpen.
Læg venligst mærke til at vi her diskuterer brabantisk som regionalsproget fra provinserne Vlaams-Brabant og Antwerpen. I slutningen af det 16. århundrede var den vestlige del af provinsen Noord-Brabant næsten blevet affolket pga. krigen. Dette område blev igen senere befolket af folk fra hvad der nu er den sydlige provins Antwerpen. Dialekterne fra de østlige dele af provinsen Noord-Brabant har mildest talt ikke kontribueret til udviklingen af standard-nederlandsk. Omsummeret, er det altså ikke alle brabantiske dialekter, men kun nogle få bydialekter fra Zuid-Brabant haft stor indflydelse på udviklingen af standard-nederlandsk.
Område og dialekter
Det er dialekterne i den nederlandske provins Noord-Brabant og i de belgiske provinser Antwerpen og Vlaams-Brabant som betegnes som brabantisk. Det er klart at isoglosserne ikke stemmer 100 % overens med provinsgrænserne. Der er tre mindre områder i provinsen Noord-Brabant, hvor der ikke benyttes brabantiske dialekter: Westhoek omkring Dinteloord, hvor dialekterne er mere hollandske; Budel og omegn hvor der tales dommellandsk (dvs. nordvestbelgisk-limburgisk) og regionen Cuijk hvor der tales kleverlandsk, en dialekt som mere slutter sig til de nordlige dele af Nederlands Limburg og sydøst Gelderland. Desuden er det et par overgangsområder hvor man ikke præcist kan fastligge en grænse: I den nordøstlige del af Noord-Brabant ligger Bommelerwaard og dialekten her minder i høj grad om den brabantiske dialekt syd for floden Maas. Vlaams-Brabant grænser de østflamske dialektområder i vesten; i overgangszonen Denderstreek, taler man også mere og mindre brabantisk.
Vlaams-Brabant grænser Belgisk Limburg i østen; i overgangszonen Geteland taler man også mere og mindre brabantisk. I disse tre problematiske situationer benytter man provinsgrænserne som dialektgrænser, selvom dette ikke er dialektisk korrekt.
Vigtige kendetegn ved de brabantiske dialekter er omlyde (umlaut), diminutivformer med -ke, og 2. persons pronominer med g- (ge, gij, gellie).
Antal talende
Antallet af talende er ikke kendt. Som reference nævnes her antallet af indbyggere i de omtalte områder:
· Noord-Brabant: 2.355.300
· Antwerpen: 1.640.966
· Vlaams-Brabant: 1.014.704
Status
Brabantisk anses ikke som et mindretalssprog. På grund af dette, arbejdes der ikke på at standardisere brabantisk, på at undervise i det i skolen eller på at benytte sproget i formelle situationer. I 1999 blev der udviklet retskrivningsretningslinjer for alle brabantiske dialekter, i form af et samarbejde af repræsentanter fra Noord-Brabant, Antwerpen og Vlaams-Brabant.
Kultur
Nogle områder har udviklet stærke kabaret og musiktraditioner hvori dialekterne benyttes. Især Meierij fra 's-Hertogenbosch (også kendt som Den Bosch), byerne Antwerpen, Mechelen og Leuven og Pajottenland (Bryssel og områderne vest for det) huser mange dialektforetalere. Dette er ikke situationen i de østlige dele af Antwerpen, regionen Heusden en Altena og de nordvestlige dele af Noord-Brabant.
Sprogprøve
Dialekt: Bergeijk
Forfatter: Johan Biemans
Kilde: Swanenberg, J., & C. Swanenberg, Taal in Stad en Land: Oost-Brabants. 's-Gravenhage, 2002.
Oversætter: Kenneth R. Christiansen
| Toen Suska goewd én wél binne wos in 't winkeltje, zeej Jan: 'Oo Suska... wa héb ik gehurd? Tóntje hoj 't 'r giesteren aovend nog mèr goewd aafgebrocht bé Sus v-Gompel. Hoj ie nie 'n flés snéével gewonne, umdèt-ie 't skónste plèkske van Bérgaajk geraojen hoj?''Jao't pedomme', zeej Suska, 'ge zoodt toch zégge. Én dan te weejte... hij kömt 'r mèr énne keer per jaor!' | Da Ciska var godt inde i den lille butik, sagde Jan, "Åh, Ciska ... hvad er det jeg hører? Toontje endte med at gøre det rigtigt godt ved Cis van Gompels i går aftes. Vandt han ikke en flaske gin for at gætte det skønneste sted i Bergeijk?" "Fanme ja", sagde Ciska, "det kan man sige. Og når man tænker over det … så kommer han der kun en gang om året!" |
Forfatter: Jos Swanenberg, 2002
Originalsprog: Nederlandsk
Oversætter: Kenneth R. Christiansen, 2004
Yderligere oplysninger: www.lowlands-l.net (Klik på “Resurser", “Links” eller “Offline materiale”).
